Det eneste land, hvor arvefundraising ikke stiger, er Rusland

Den globale ekspert inden for arv- og testamentefundraising, britiske Richard Radcliffe, spår, at 20 procent af danske velgørenhedsorganisationers indtægt vil komme fra arv og testamente om 5-15 år. “Potentialet er enormt i hele Centraleuropa," siger han.

Den glo­ba­le eks­pert in­den for arv- og te­sta­men­te­fun­dra­i­sing, bri­ti­ske Ri­chard Radclif­fe, ses her på sce­nen til Iso­bros fun­dra­i­sing­kon­fe­ren­ce 2024. Fo­to: Isobro

“Jeg har ar­bej­det med ar­ve­fun­dra­i­sing i over 35 år i over 30 lan­de, og det ene­ste land, hvor ar­ve­fun­dra­i­sing ik­ke sti­ger, er Rusland,” si­ger bri­ti­ske Ri­chard Radclif­fe, da Filan­tro­pi mø­der ham i Kø­ben­havn, hvor han har holdt fored­rag om ar­ve­fun­dra­isng til Iso­bros fundraisingkonference. 

Med de ord bli­ver det hur­tigt slå­et fast, at der er et enormt po­ten­ti­a­le i ar­ve­fun­dra­i­sing. Et po­ten­ti­a­le, som end­nu ik­ke bli­ver ud­nyt­tet til ful­de i Dan­mark, selv­om det er et om­rå­de, som sta­dig fle­re vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner sæt­ter stør­re fo­kus på. 

“Det er et me­get nyt om­rå­de for næ­sten al­le dan­ske vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner. Men jeg hå­ber og tror, at om 5-15 år, så vil 20 pro­cent af al­le do­na­tio­ner til dan­ske vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner kom­me fra arv. Det vil væ­re den ide­el­le mål­sæt­ning, og hvis de dan­ske vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner gri­ber det rig­tigt an, så vil det lyk­kes. Det er en re­a­li­stisk am­bi­tion,” si­ger han. 

Ri­chard Radclif­fe for­tæl­ler, at der i en ræk­ke lan­de ver­den over er sket sto­re stig­nin­ger i ar­vedo­na­tio­ner, og der­for er han ik­ke i tvivl om, at den sam­me stig­ning vil vi­se sig i Dan­mark in­den for de næ­ste 15 år. 

“Det er me­get for­skel­ligt i for­skel­li­ge de­le af ver­den, hvor me­get der bli­ver gi­vet til vel­gø­ren­hed, men én ting er fæl­les i bå­de Skan­di­navi­en, Eu­ro­pa, Nor­da­me­ri­ka og Asi­en, og det er, at der er en stig­ning i vel­gø­ren­heds­do­na­tio­ner,” si­ger han. 

I øje­blik­ket, i de fle­ste lan­de, sva­rer en ud af tre fra ‘ba­by­boo­mer-ge­ne­ra­tio­nen’, at de er vil­li­ge til at ef­ter­la­de en ar­vedo­na­tion i de­res testamente

Ri­chard Radclif­fe – Eks­pert i arvefundraising

Når han sæt­ter tids­ho­ri­son­ten til 5-15 år hand­ler det om, at un­der­sø­gel­ser har vist, at der er en stor del af den så­kald­te ‘ba­by­boo­mer-ge­ne­ra­tion’, der er vil­li­ge til at te­sta­men­te­re en del af de­res arv til vel­gø­ren­hed. Den ge­ne­ra­tion bli­ver ty­pisk de­fi­ne­ret ved at rum­me folk født mel­lem 1946 og 1964 - alt­så folk der be­fin­der sig i li­vets efterår.

“I øje­blik­ket, i de fle­ste lan­de, sva­rer en ud af tre fra ‘ba­by­boo­mer-ge­ne­ra­tio­nen’, at de er vil­li­ge til at ef­ter­la­de en ar­vedo­na­tion i de­res te­sta­men­te,” si­ger han. 

Store europæiske forskelle

I Eng­land, hvor Ri­chard Radclif­fe kom­mer fra, er do­na­tio­ner gen­nem arv en del af den kul­tu­rel­le dna på en helt an­den må­de end i Dan­mark, hvor ten­den­sen sta­dig er for­holds­vis ny og på vej op, for­tæl­ler han. 

“Det er en del af vo­res arv og tra­di­tion at gi­ve til vel­gø­ren­hed, og det har det væ­ret i hund­red­vis af år,” si­ger han. 

Det for­hol­der sig på no­gen­lun­de sam­me må­de i Au­stra­li­en, Stor­bri­tan­ni­en, USA og Ca­na­da, for­tæl­ler Radclif­fe, men i Kon­ti­nen­tal­eu­ro­pa er det anderledes. 

“I Sy­d­eu­ro­pa har der væ­ret en stør­re tra­di­tion for at gi­ve pen­ge til kir­ke­li­ge for­mål, men i takt med, at re­li­gion mi­ster be­tyd­ning man­ge ste­der i Eu­ro­pa, er do­na­tio­ner­ne til kir­ke­li­ge for­mål gå­et stødt ned,” si­ger han og fortsætter.

“Øst­eu­ro­pa skil­ler sig mar­kant ud, for­di filan­tro­pi­en der kun er cir­ka 25 år gam­mel. I lan­de som Po­len, Tjek­ki­et og Rusland har der ik­ke væ­ret tra­di­tion for at do­ne­re til vel­gø­ren­hed, så der er man først be­gyndt at gi­ve pen­ge til vel­gø­ren­hed ef­ter kom­mu­ni­st­sty­rets fald.”

I fle­re Nord- og cen­tral­eu­ro­pæ­i­ske lan­de, her­un­der Dan­mark, er der en stør­re ten­dens til at do­ne­re til in­ter­na­tio­nal vel­gø­ren­hed, end der er i Eng­land, for­tæl­ler han.

“Dan­mark, Hol­land, Bel­gi­en og nog­le få an­dre eu­ro­pæ­i­ske lan­de er me­get an­der­le­des på det punkt, at der bli­ver do­ne­ret me­get me­re til in­ter­na­tio­nal vel­gø­ren­hed og glo­ba­le or­ga­ni­sa­tio­ner, der blandt an­det ar­bej­der med at be­kæm­pe fat­tig­dom, så­som Uni­cef og Rø­de Kors. Den slags or­ga­ni­sa­tio­ner er me­re po­pu­læ­re i Cen­tral­eu­ro­pa end i Eng­land,” for­tæl­ler han. 

Og her kan en af år­sa­ger­ne til, at fær­re cen­tral­eu­ro­pæ­e­re do­ne­rer pen­ge til vel­gø­ren­hed via de­res te­sta­men­te må­ske fin­des, me­ner han. 

“Dem der do­ne­rer pen­ge, mø­der al­drig dem, pen­ge­ne går til at hjæl­pe, for­di de er i fjer­ne lan­de, og det ska­ber en di­stan­ce. I Eng­land er der stør­re tra­di­tion for, at do­na­tio­ner via te­sta­men­ter går til ek­sem­pel­vis det lo­ka­le ho­spi­ce,” for­tæl­ler han.

Restriktiv arvelovgivning

En an­den væ­sent­lig år­sag til, at der ik­ke er li­ge så stor tra­di­tion for at te­sta­men­te­re do­na­tio­ner til vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner i re­sten af Eu­ro­pa, kan og­så fin­des i ar­ve­lov­ning­nin­ger­ne i de på­gæl­den­de lande.

“Hvis du ger­ne vil do­ne­re al­le di­ne pen­ge til vel­gø­ren­hed, kan du gø­re det i Eng­land, hvor lov­giv­nin­gen er me­get flek­si­bel. I Dan­mark og de fle­ste an­dre Nord- og kon­ti­nen­tal­eu­ro­pæ­i­ske lan­de er ar­ve­lov­giv­nin­gen no­get me­re re­strik­tiv,” si­ger han og for­kla­rer, at ar­ve­lov­giv­nin­ger­ne her min­der me­get om hin­an­den og er byg­get op om­kring prin­cip­pet ‘fa­mi­li­en først’. 

Det gør, at der ge­ne­relt er langt fær­re dan­ske­re og kon­ti­nen­tal­eu­ro­pæ­e­re, der skri­ver testamente.

“Pro­ble­met i Dan­mark er, at I ik­ke skri­ver te­sta­men­ter, for­di I tror, at je­res ar­ve­lov­giv­ning be­skyt­ter jer,” si­ger han.

Der­for er den før­ste sto­re ud­for­dring i ar­bej­det med ar­ve­fun­dra­i­sing at få folk til over­ho­ve­det at skri­ve et te­sta­men­te, for­kla­rer han. 

En af de sto­re bar­ri­e­rer er, at man­ge tæn­ker, at de ik­ke kan te­sta­men­te­re de­res arv til vel­gø­ren­hed, hvis de har fa­mi­lie. Der­for me­ner Ri­chard Radclif­fe, at der er en vig­tig op­lys­nigs­op­ga­ve i at for­tæl­le til sin or­ga­ni­sa­tions do­no­rer, at det er mu­ligt at te­sta­men­te­re en pro­cent­del af ens arv og alt­så ik­ke et fast be­løb, så man på den må­de kan be­tæn­ke en vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tion, uden at det skal kom­me ens ar­vin­ger unø­digt til last, hvis man en­der med at ef­ter­la­de sig en lil­le arv. Det kan og­så væ­re 1 pro­cent, på­pe­ger han.

Lav ik­ke bro­chu­rer og sto­re kampag­ner, men sørg for at næv­ne do­na­tio­ner via te­sta­men­te i al­le je­res an­dre fun­dra­i­sin­gak­ti­vi­te­ter, så det bli­ver spredt som man­ge små dryp

Ri­chard Radclif­fe – Eks­pert i arvefundraising

Der­u­d­over me­ner Radclif­fe, at det er vig­tigt ik­ke at spør­ge for di­rek­te, når det kom­mer til do­na­tio­ner via testamente. 

“Man skal al­drig spør­ge, men blot plan­te et frø og gi­ve folk mu­lig­he­den for selv at væl­ge det,” si­ger han. 

I ste­det for at iværk­sæt­te sto­re kampag­ner, me­ner han, at vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne skal in­te­gre­re in­for­ma­tio­nen om mu­lig­he­den for at do­ne­re via te­sta­men­te i de­res an­dre fun­dra­i­sin­gak­ti­vi­te­ter. For ek­sem­pel ved at skri­ve det som et ps. i for­bin­del­se med or­ga­ni­sa­tio­nens e-mail-signatur. 

“Lav ik­ke bro­chu­rer og sto­re kampag­ner, men sørg for at næv­ne do­na­tio­ner via te­sta­men­te i al­le je­res an­dre fun­dra­i­sin­gak­ti­vi­te­ter, så det bli­ver spredt som man­ge små dryp,” rå­der han.

Der­for er ar­ve­fun­dra­i­sing hel­ler ik­ke en om­kost­nings­tung ak­ti­vi­tet, ar­gu­men­te­rer han, da det blot er no­get der skal næv­nes i or­ga­ni­sa­tio­nens øv­ri­ge kommunikation. 

Og gø­res det med respekt, er der et enormt po­ten­ti­a­le, kon­klu­de­rer han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu